Det blev Sebastian Vettel i Red Bull-raceren, der satte hurtigste tid i dagens første frie træning på Marina Bay-banen i Singapore. Det blev en tæt træning, hvor midterfeltets team blandede sig i toppen.
Marina Bay-banen var fugtig, da kørerne kørte ud til den første frie træning. Derfor kom kørerne på banen med intermediate-dæk. Men kort efter tørrede banen op, og kørerne kunne begynde at sætte tider på både soft-dækkene. Det er først i FP2, at der vil blive kørt på supersoft-dækkene.
Mercedes-teamet har til weekendens løb, fået godkendt der nye udstødning, og i træningens første fase var de også med fremme. Nico Rosberg havde en kort overgang hurtigste tid med en omgang på 1:53.416. Men herefter begyndte tiderne at blive forbedret, og P1 skiftede mange gange. Kimi Räikkönen satte kort efter en hurtigere tid, men den blev overgået af Pastor Maldonado, hvorefter det så var Lewis Hamiltons tur til at have hurtigste tid.
Red Bull-teamet var længe om at komme ud på banen og sætte tider, men da de endelig kom ud, så kørte Sebastian Vettel kort efter hurtigste tid. Med i top fem var også Force India’s kørere Nico Hülkenberg og Paul di Resta, da der var kørt en time af FP1. Sergio Perez fra Sauber teamet var også med fremme, dog ikke blandt de fem hurtigste.
Pastor Maldonado forbedrede også sine tider og holdt sig i top fem. Så det lader til at Force India, Williams og Sauber kan blande sig i toppen. Det tyder på at blive en tæt weekend.
Fernando Alonso i Ferrari begyndte også at blande sig i toppen, og lå en overgang med tredjebedste tid – det ændrede sig dog en smule mod træningens slutning.
Sebastian Vettel viste med sin tid på 1:50.566, at han var hurtigste kører til FP1, og at Red Bull-raceren passer godt til bybanen i Singapore.
Lewis Hamilton kom ind i næstbedste tid kun 49 tusindedele fra Vettel. Nummer tre blev Jenson Button, da han i de sidste minutter var hurtigere end Fernando Alonso, der dermed satte fjerdehurtigste tid. Lige efter var det Pastor Maldonado i Williams, der kom ind foran Mark Webber, og herefter fulgte de to Force India-kørere Hülkenberg og di Resta.
FP2 køres klokken 15:30 dansk tid, hvilket er 21:30 lokal tid. Banen er derfor oplyst af kunstigt lys, hvilket dog ikke er en udfordring for kørerne. Tværtimod giver det et konstant lys, der ikke påvirkes af sol eller skygge.
Resultatet af FP1:
| 1 | Sebastian Vettel | Red Bull Racing-Renault | 1:50.566 | |
| 2 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 1:50.615 | 0.049 |
| 3 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 1:51.459 | 0.893 |
| 4 | Fernando Alonso | Ferrari | 1:51.525 | 0.959 |
| 5 | Pastor Maldonado | Williams-Renault | 1:51.576 | 1.010 |
| 6 | Mark Webber | Red Bull Racing-Renault | 1:51.655 | 1.089 |
| 7 | Nico Hulkenberg | Force India-Mercedes | 1:51.658 | 1.092 |
| 8 | Paul di Resta | Force India-Mercedes | 1:51.943 | 1.377 |
| 9 | Daniel Ricciardo | STR-Ferrari | 1:52.275 | 1.709 |
| 10 | Sergio Perez | Sauber-Ferrari | 1:52.296 | 1.730 |
| 11 | Bruno Senna | Williams-Renault | 1:52.629 | 2.063 |
| 12 | Kimi Räikkönen | Lotus-Renault | 1:52.716 | 2.150 |
| 13 | Kamui Kobayashi | Sauber-Ferrari | 1:52.839 | 2.273 |
| 14 | Michael Schumacher | Mercedes | 1:52.986 | 2.420 |
| 15 | Romain Grosjean | Lotus-Renault | 1:53.028 | 2.462 |
| 16 | Felipe Massa | Ferrari | 1:53.080 | 2.514 |
| 17 | Jean-Eric Vergne | STR-Ferrari | 1:53.189 | 2.623 |
| 18 | Nico Rosberg | Mercedes | 1:53.227 | 2.661 |
| 19 | Timo Glock | Marussia-Cosworth | 1:54.908 | 4.342 |
| 20 | Heikki Kovalainen | Caterham-Renault | 1:55.091 | 4.525 |
| 21 | Charles Pic | Marussia-Cosworth | 1:55.335 | 4.769 |
| 22 | Vitaly Petrov | Caterham-Renault | 1:55.760 | 5.194 |
| 23 | Pedro de la Rosa | HRT-Cosworth | 1:56.656 | 6.090 |
| 24 | Qing Hua Ma | HRT-Cosworth | 1:58.053 | 7.487 |



