Det bliver Vettel, der starter i front foran Hamilton og Webber. Red Bull har igen i år en rigtig hurtig bil i kvalifikationen.
107 procentsreglen er blevet genindført til denne sæson. Det betyder, at HRT kørerne Liuzzi og Katahikeyen ikke kommer med til løbet i morgen, da de ikke formåede at sætte en tid, der var hurtig nok. De tre nye hold tager som sidste år de seks sidste pladser. Nick Heidfeld fra Lotus-Renault røg skuffende ud allerede i Q3.
Barrichello lavede en kørerfejl i Q2, og røg i sandet uden at få sat en tid. Schumacher røg også ud i Q2 og starter 11. Overraskende var både Kobayashi og Buemi i Q3. Flot af de to kørere, fra to af de lidt mindre hold. Sutil lavede også en fejl, og det kan have kostet ham pladsen i Q3.
I den sidste del af kvalifikationen satte Sebastian Vettel de andre på plads og tog pole. Herefter følger Hamilton, Webber og Button. Mclaren har altså fået fart i bilen siden testdagene. Alonso slutter top fem af.
Løbet køres i morgen fra klokken 8 dansk tid, med optakt fra halv 6. Husk, at vi skifter til sommertid.
Foto: Robert Cianflone – Getty Images