Sebastian Vettel startede forrest, og den plads beholdt han i starten. Button kom op på andenpladsen, mens Webber endnu en gang fik en dårlig start. Det kostede for Hamilton, der blev fanget bag ved Webber. Derfor kom Alonso op på tredjepladsen fra femtepladsen i starten.
Herefter kom de andre rigtigt i nærheden af Vettel. Starten af løbet foregik uden den store dramatik, hvor Alonso og Webber kæmpede om tredjepladsen. Webber kom foran, men mistede pladsen under pitstoppet.
Cirka midt i løbet kom der safetycar på banen. Michael Schumacher kørte op bagi Perez, og det sendte tyskeren af banen. Feltet blev samlet op, men der var tre backmarkers i mellem Vettel og Button, og Vettel kunne derfor opbygge et forspring hurtigt. Button kom tæt på sidste i løbet, men kom aldrig for alvor til at true Vettel. Webber fik overhalet Alonso, og endte på tredjepladsen foran Alonso.
Hamilton endte på femtepladsen efter et begivenhedsrigt løb. I starten af løbet kæmpede han med Massa. Hamilton endte med at ramme Massa. Det betød, at Massa punkterede og Hamilton fik ødelagt forvingen. Hamilton fik efterfølgende en drive through og var nede som nummer 15. En ved hjælp af DRS fik Hamilton kæmpet sig op til en slutplads som nummer fem.
Di Resta fik sit bedste resultat, og endte som nummer seks. Med Sutil som nummer 8 blev det derfor et godt resultat for Force India.
Resultatet af løbet betyder, at Vettel kun mangler et point, før han kan kalde sig mester. Til gengæld er der tæt kamp om andenpladsen i kørermesterskabet.
Resultat af Singapores Grand Prix
Top 5 i Kørermesterskabet
Pos | Kører | Team | Points |
1 | Sebastian Vettel | RBR-Renault | 309 |
2 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | 185 |
3 | Fernando Alonso | Ferrari | 184 |
4 | Mark Webber | RBR-Renault | 182 |
5 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 168 |
Foto: Mark Thompson/Getty Images