IndyCar er ikke alene i gaderne i Long Beach denne weekend. IMSA Sportscar Championship kører også på den ikoniske gadebane, med tre danske kørere på gridden.

Frederik Vesti får debut som sprintkører i IMSA, da han i denne weekend er stand-in for Earl Bamber. Vesti deler Whelen Cadillac #31 med Jack Aitken. Holdet har foreløbigt en andenplads ved Rolex 24 at Daytona og en tredjeplads på Sebring. Der er dermed godt med i mesterskabskampen.

I GTD er Frederik Schandorff som vanligt bag rattet af Inception Racings Ferrari #70, mens Mikkel O. Pedersen får IMSA-debut bag rattet af Roxy, AO Racings pink Porsche 911 GTD med dørnummer 177.

Amerikansk-danske Benjamin Pedersen er også på GTD-gridden. Han kører Vasser Sullivan Racings Lexus RC-F #12.

Tidsplan for Acura Grand Prix of Long Beach

Fredag
Practice 1 | 18:00–19:00
Practice 2 | 22:10–23:40
Qualifying | 02:25–03:00

Lørdag
Race (Acura Grand Prix of Long Beach) | 22:05–23:45

Løbet sendes live på Viaplay.