Frederik Vesti slutter som P13 i en våd og afbrudt kvalifikation til FIA Formula 2 Championships første løbsweekend nogen sinde i Australien.
Regnen begyndte allerede i Formel 1’s anden træning og fortsatte og gjorde betingelserne svære for F2-kørerne.
Med knap tre minutter tilbage satte Victor Martins bilen i muren – franskmanden var da P3, og det crash fik det røde flag ud. Ayumu Iwasa starter på pole position til søndagens feature race, ens Dennis Hauger tager den omvendte pole til lørdagens sprint.
“P13 var afgjort ikke det, vi havde farten til. Vi var i top 5 i det meste af sessionen, men et rødt flag til sidst betød, at vi ikke kunne forbedre os. Sådan går det nogen gange, og vi kan ikke gøre noget ved det. Vi kommer stærkt tilbage i løbene og scorer nogle point,” siger Frederik Vesti.
I F2-træningen tidligt fredag morgen dansk tid var danskeren P17.
Se det fulde resultat af kvalifikationen her.
Der forventes ikke mere regn resten af weekenden.
I Formel 1 var det svære sessioner for Kevin Magnussen, der i FP1 ikke nåede at sætte en omgang på det blødeste dæk grundet røde og gule flag, og i begyndelsen af FP2 drillede telemetrien Haas-teamet. Som en trøst var Nico Hülkenberg P13 i FP1 og P9 i FP2 i det tætte midterfelt.
Max Verstappen var hurtigst i FP1, Fernando Alonso i FP2.
Foto: Prema Racing.



