Red Bull Racings Jean-Eric Vergne fortsætter med at sætte tiderne på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi, hvor andendagen i Young Driver-testen nu er overstået.
Franskmanden kørte igen lave 1:40-tider, dog en brøkdel langsommere end i tirsdagens sessioner. Det var dog heller ikke uden problemer for Vergne. Problemer med KERS og med dataene betød, at testprogrammet blev afkortet.
Næsthurtigst var igen Ferraris Jules Bianchi, der var knap en tiendedel sekund langsommere på den hurtigste omgang. Treer var Gary Paffett, mens Valtteri Bottas var fjerdehurtigst.
Johnny Cecotto jr. fik sin F1-debut og returnerede en femtebedste tid til Force India.
Igen blev der gennem hele feltet arbejdet på at evaluere komponenter til 2012-bilerne, mens også Pirellis eksperimentale dækblanding kom igennem programmet.
Jan Charouz deltes med Nathanaël Berthon om HRT’s racer, inden tjekken sætter sig i Lotus Renaulten torsdag.
Charles Pic, der rygtes til Marussia Virgin i 2012 i stedet for Jerome D’Ambrosio, måtte spilde en del tid i pitten, da motoren skulle skiftes.
Uofficielle testtider fra Yas Marina Circuit onsdag:
1. Jean-Eric Vergne, Red Bull, 1:40.188
2. Jules Bianchi, Ferrari, 1:40.279
3. Gary Paffett, McLaren, 1:41.756
4. Valtteri Bottas, Williams, 1:42.367
5. Johnny Cecotto Jr, Force India, 1:42.873
6. Esteban Gutierrez, Sauber, 1:43.637
7. Sam Bird, Mercedes, 1:43.734
8. Kevin Korjus, Renault, 1:43.776
9. Luiz Razia, Lotus, 1:43.944
10. Kevin Ceccon, Toro Rosso, 1:44.808
11. Jan Charouz, HRT, 1:46.644
12. Charles Pic, Virgin, 1:46.698
13. Nathanael Berthon, HRT, 1:48.646



