Rødby Go-Kart Klub og Rødby Karting Ring var denne uge værter for første af to store internationale stævner. Champions of the Future er forløberen til det officielle EM, der køres samme sted 17.-18. juni.

Det var en solbeskinnet gokartbane ved Rødby, der lagde asfalt til første af to store, internationale kartingstævner denne uge.

Lørdag kørtes de afsluttende heats og finaler, hvor størstedelen af verdenseliten inden for karting var til stede.

Og der var roser til den lokale klub og alle de frivillige fra motorsportsklubber landet over, der bidrog til afviklingen af løbene fra løbspromotoren RGMMC, der står bag de større, officielle mesterskaber i karting.

I klassen OK nåede David Walther, Danmarks pt. bedste internationale kort igennem til finalen, der dog blev kort for Dragør-køreren. På første omgang blev danskeren involveret i et sammenstød, der kostede den videre deltagelse. David Walther havde ellers tidligere vundet et af sine løb og kørt sig i top 8 i det stærke felt. Ingen af de øvrige danske kørere nåede med i finalerne.

Vinder i OK blev Lewis Wherrell fra Storbritannien, mens det i OK blev Gabriel Gomez med italiensk/brasiliansk baggrund.

Se alle resultaterne fra Champions of the Future i OK og OK Junior her.

FIA Karting European Championships køres i Rødby den 15.-18. juni. Læs mere her.