Både Allan Simonsen og Jan Magnussen har tidligere deltaget i de tre store langdistanceløb i V8 Supercars tidligere.
Men det sportslige reglement har dog forbudt de internationale stjerner, der hvert år deltager i Armor All Gold Coast 600, Sandown 500 og Supercheap Auto Bathurst 1000, at køre i alle de tre løb.
Nu har V8 Supercars dog oprettet et særskilt mesterskab, V8 Supercars Endurance Cup, som de tre løb tæller til – udover V8 Supercars-mesterskabet for de faste kørere.
Nu har teamsene mulighed for at hyre de internationale stjerner de vil og lade dem kæmpe med om mesterskabet – eller kombinere flere udefrakommende kørere.
Ændringen giver, udover bedre muligheder for internationale kørere, også mulighed for bedre at forberede sig til langdistancedisciplinen.
Alle tre løb tæller til cuppen, så en kører eller kørerpar kåres som vinder ved Armor All Gold Coast 600 den 27. oktober.