RallyX 2025-sæsonen blev i weekenden afsluttet på Estering i Tyskland, og det blev med dansk sejr. I 4WD Open-klassen sejrede Ulrik Linnemann, og bærer nu titlen som 2025 RallyX-mester. Den erfarne og succesfulde Rallycross-kører vinder mesterskabet i en Volkswagen Polo 11 point foran andenpladsens Viktor Vranckx fra Belgien.
Sæsonen har bestået af ni afdelinger, og i finaleafdelingen måtte Linnemann kæmpe hårdt i kampen om mesterskabet. Efter en 14. plads i Q1 og en Q2 hvor han udgik, var der meget på spil i Q3 for at nå finalen. Med en Q3-sejr sikrede det Linnemann en plads i finalen samt 2025-mesterskabet. Danskeren kunne dermed køre finalen med ro i maven som mesterskabsvinder – han kørte en andenplads hjem.
Det er Ulrik Linnemanns første RallyX-mesterskabssejr.
I de resterende RallyX-klasser afsluttede flere danskere 2025 med flotte mesterskabsplaceringer.
I CrossCar Junior løber Karl Schnack med en syvendeplads i mesterskabet, mens Jonas Hegelund Nielsen snupper ottendepladsen.
Brødrene Oliver Lucas Jensen og Nicklas Lucas Jensen tager henholdsvist niende- og tiendepladsen i CrossCar Senior.
Peder T. Jensen løber med fjerdepladsen i 2WD Open direkte efterfulgt af Emil Hammer.
Endnu et sæt brødre som leverede flotte mesterskabsresultater, er Supercar Lites-kørerne Tobias og Kevin Daarbak. De slutter lige efter hinanden med Tobias på fjerdepladsen og Kevin på femtepladsen. I samme klasse tager Mads Larsen en syvendeplads.
Se hele mesterskabsstillingen for alle klasser i RallyX her.
Se eller gense løbsweekenden på Estering – dag 1 kan ses her, og dag 2 kan ses her.
Foto: Linnemann Promotion



