Ulrik Linnemann og hans team var i weekenden på besøg i Østrig, nærmere betegnet PS RACING CENTER – GREINBACH. Nordjyden der lige nu kæmper om en topplacering i Europamesterskabet i Rallycross havde ryggen mod muren – da alt andet end en topplacering var uinteressant, og ville umuliggøre at blande sig i toppen ved det afsluttende finale-løb i Tyskland næste weekend.

Trods lidt mindre motorproblemer lagde Ulrik ud med 5. plads i et første heat. I andet heat var problemet løst og Ulrik kørte heat 2 i bedste tid. Heat 3 og 4 blev gennemført i andenbedste tid. Så var Ulrik klar til semi-finalen. Semi-finalen blev vundet på overbevisende vis. Så Ulrik skulle starte i første startrække i finalen.

A-finalen bød på en flot 2. plads kun 0,7 sekund efter Reinis Nitišs (Letland).

Dermed inkasserede Ulrik og hans team 26 point i Østrig som gør at han lige nu besidder en 4. plads i det samlede klassement. Reinis Nitišs sikrede sig med sejren årets EM-titel.

Med kun 7 point op til 3. pladsen og en bronzemedalje kan Ulrik Linnemann stadig nå at få denne med hjem, når han allerede i næste weekend (d. 21 og 22. sept.) skal køre den sidste afdeling af mesterskabet på Estering ved Buxtehude i Tyskland. Der er totalt 28 point at køre om i dette løb.

Stillingen i Super1600

1 Reinis Nitišs (LET) 202
2 Ildar Rakhmatullin (RUS) 169
3 Eric Färén (SE) 166
4 Ulrik Linnemann (DK) 159