Pascal Wehrleins manglende erfaring er ifølge Motorsport.com årsagen til, at Mercedes ikke valgte den unge kører, da Nico Rosberg stoppede karrieren.

Nu har den 22-årig tysker taget konsekvensen af den manglende opbakning fra den tyske bilgigant. Wehrlin har nemlig sat sin underskrift på en kontrakt med det schweiziske Sauber-team for 2017.

Dermed skifter han rollen som en del af Mercedes’ udviklingsprogram hos Manor ud med jobbet som teamkammerat med svenske Marcus Ericsson. Som Sauber-kører bliver han automatisk sat mere i scene hos Ferrari pga. teamets brug af Ferrari-motorer.

Med Wehrleins skifte til Sauber ser det mere end sikkert ud til, at Willimas-køreren Valtteri Bottas overtager det ledige sæde hos Mercedes ved siden af Lewis Hamilton.

Manor er nu det eneste team, som ikke har deres lineup bekræftet for 2017. Brasilianske Felipe Nasr er en af favoritterne til de to pladser, mens Esteban Gutierrez, som står uden kontrakt efter Kevin Magnussens ankomst til Haas, også nævnes som en kandidat.