Lewis Hamilton og Mercedes-motoren i McLaren-raceren lader til at være en god kombination rundt på Istanbul Park, hvor 2008-mesteren var knapt et sekund hurtigere end teamkammerat Jenson Button.
I en udramatisk session – bortset fra et highspeedcrash fra Adrian Sutil kort før det ternede flag – kørte langt de fleste kørere omkring 20 omgange, da bilerne endeligt begyndte at komme på banen.
Mercedes-motorens formodede styrke på banen understreges af, at de to Mercedes GP-racere følger lige efter Button med Schumacher som tredjehurtigste.
Herefter er det småt med overraskelser i et felt, der lukkes af af Sakon Yamamoto, der i sessionen gør et indhop for HRT F1 i stedet for Bruno Senna.
Tider fra første træning til Tyrkiets Grand Prix
HUSK! Du kan se tider og links til Tyrkiets Grand Prix her på Racemag – klik her!
Foto: Vodafone McLaren Mercedes



