Tyrkiets Grand Prix løber af stablen denne weekend, og med det følger også det berygtede sving 8.
Et af de mest krævende sving på kalenderen er det lange, lange sving 8 på Istanbul Park, hvor kører, bil og dæk for alvor bliver testet. Med 260 km/t byder det lange sving, der reelt er flere sving samlet i ét med to X apex, på massive g-kræfter og bump for at krydre oplevelsen lidt.
Sving 8 tager i gennemsnit otte sekunder at køre igennem, hvor det hele tiden svinger mod venstre med g-kræfter på op mod 5,2 g.
Sådan gik det i 2009
2009-løbet kan meget vel gentages i nogen udstrækning i 2010. Sebastian Vettel var på pole position foran Jenson Button. Button kunne dog uden besvær gå forbi tyskeren på første omgang, da Vettel lavede en fejl i sving 9. Takket være en lidt bedre pitstrategi kunne Mark Webber gå forbi teamkammeraten, så Button vandt foran Webber og Vettel.
McLaren ønsker ikke at se en gentagelse af resultaterne, da Woking-teamets forfærdelige sæson blev understreget med en 13. og en 14. plads.
Læs eller genlæs, hvordan Tyrkiets Grand Prix 2009 forløb – klik her.
Se tv-tider, tidskema mm. for Tyrkiets Grand Prix her på Racemag – klik her.



