Succes i begyndelsen af sæsonen for Porsche North America koster dyrt for danske Michael Christensen, der sammen med teamkammeraterne har sukket efter succes siden danskeren sejren på Sebring.
Søsterbilen sejrede i 24-timersløbet på Daytona, der åbnede sæsonen, men siden har seriens balance of performance gjort det svært for danskeren.
– Den amerikanske organisation arbejder kontinuerligt på at tilpasse konkurrenceevne i klassen via ”Balance of Performance”-regelsættet, men siden vores åbningssejre på Daytona 24H og 12H of Sebring, har vores to Porsche-fabriksstøttede 911 RSR i højere grad været ramt af restriktioner, hvilket reflekterer på vores muligheder i løbet, siger Michael Christensen i en pressemeddelelse.
I weekendens sjette afdeling af TUDOR United SportsCar Championship kæmpede den danske Porsche-fabrikskører Michael Christensen og hans amerikanske medkører, Patrick Long, utrætteligt for at køre point hjem til både deres individuelle mesterskab, og team regnskabet hos Porsche North America.
Fra en ottende startplads blev det til en niendeplads – og trods alt point til danskeren.
– Det var et vanvittig hårdt løb, siger han om løbet, der usædvanligt nok blev kørt uden gulflagsperioder.
– Vi arbejder målrettet for at holde os tæt på toppen, og vi tror på, at banen i Indianapolis er bedre egnet til vores Porsche. Vi er i hvert fald klar, til igen at give den en skalle for at komme tilbage på podiet, siger Michael Christensen om næste afdeling om to uger.



