TRG-Aston Martin Racing hev en jule-overraskelse op af hatten, da de præsenterede deres lineup til næste års Rolex 24 at Daytona, der finder sted den 30.-31. januar.
Overraskelsen er nemlig, at TRG-AMR, der i år har haft danske Christina Nielsen på holdet, vil stille op på Daytona med stor opbakning fra Mexico.
Det gælder blandt andet Sergio Perez, der har sat sig for at promovere Mexicos nye satsninger i international motorsport, som senest blev set med Mexicos Grand Prix, der kom tilbage på kalenderen i år. Også FIA WEC er på vej til Mexico i 2016.

– Jeg er stolt af, at vi kan give TRG-Aston Martin Racing et så stærkt lineup i et af årets største løb. Vores sponsorer vil elske denne nye eksponering, og jeg ved, at de mexikanske fans vil støtte os gennem alle 24 timer!, siger Sergio Perez.

Sergio Perez skal ikke selv køre på Daytona, men TRG-AMR’s nye satsning giver et lineup, hvor hans storebror Antonio er med. Antonio Perez kører normalt touringcars, men deler på Daytona bil med mexicanerne Santiago Creel og Ricardo Perez de Lara, samt briten Lars Viljoen.

TRG-AMR stiller igen op i GTD-klassen, denne gang med et hold på to biler, da de får selskab af en fabriksbil fra Aston Martin Racing UK.