Når det denne weekend går løs med det britiske grand prix på Silverstone, så er det også med to Toyota-kørere med masser af selvtillid på gridden.

Både Jarno Trulli og Timo Glock vendte i sidste løb i Tyrkiet tilbage til pointplaceringerne efter et dyk i formkurven i Monaco. I følge Toyota selv er grunden til det, at Toyotas TF109 har det bedst med hurtige baner. Det tegner godt for de køreres chancer i sæsonens ottendeløb.

– Jeg forventer, at vores bil vil fungere godt på Silverstone, da i har været meget konkurrencedygtige på baner med de samme karakteristika, så jeg er tændt og vil kæmpe oppe foran igen, siger Jarno Trulli.

– Jeg glæder mig til det britiske grand prix, og jeg tror, vi har en god chance på Silverstone. I år ser jeg særligt frem til dette løb, for vores bil burde være stærk på denne type bane. Vi var virkeligt konkurrencedygtige i Tyrkiet med nye dele på bilen, og vi regner med at bygge videre på det denne weekend, siger Timo Glock

– Det var uheldigt, at min kvalifikation ikke gik som planlagt i Tyrkiet, for jeg kunne have været oppe hos Jarno i top seks, men jeg er virkeligt motiveret til at sikre, at alt går som planlagt denne weekend. Toppen af gridden er virkeligt tæt i øjeblikket, så hvis vi kan få det maksimale ud af vores biler, kan vi kæmpe med de hurtigste, siger Timo Glock videre.

Foto: Panasonic Toyota F1