Selvom Toyota i 2009 tog afsked med F1-verdenen, så har den japanske bilfabrik ikke tænkt sig at gå helt upåagtet. Teamet, der var i F1 i otte sæsoner fra 2002 til 2009, har oprettet en særlig hjemmeside som tak til fans og samarbejdspartnere.
På sitet finder man en samling af fotos, der tager Toyota-fans på en tur tilbage til de gode minder, ligesom der også er film og masser af downloads.
En særlig film på otte minutter tager seeren gennem højdepunkter og mindre gode øjeblikke.
Er du Toyota- eller Formel 1-fan, så kig forbi og sig sayonara.
Foto: Panasonic Toyota Racing