Toyotas TS040 #7 med Würz, Nakajima og Sarrazin nappede pole position til 6 Hours of Silverstone i en ultratæt kvalifikation i LMP1. Med blot 0,005 sekund kunne de to kvalificerende Toyota-kørere sikre sig bedste udgangspunkt til løbet foran Tom Kristensens Audi #1.

Porsches #14 med Jani/Dumas/Lieb var tredjehurtigst, så igen er der lagt op til en stor duel mellem de tre mærker.

I GTE Am tog Ferrari #81 pole position, mens Aston Martin #98 med blandt andre Christoffer Nygaard vandt danskerduellen og starter toer i klassen. Danskerbilen med #95 er dog lige efter på fjerdepladsen.

Se det fulde resultat af kvalifikationen til 6 Hours of Silverstone her.