Når FIA WEC denne weekend kører 6 Hours of Fuji, så har Tom K og Audi Sport generelt ét mål for øje. Danskeren fører sammen med Allan McNish og Loïc Duval i kørernes VM, men et andet mesterskab kan sikres med to afdelinger tilbage efter løbet på Fuji.

– Efter LMP-sejr nummer 100 til Audi har vi nu det næste mål for øje, når vi rejser til Japan. Vi tager til en motorsportsbegejstret nation og vil der sikre mærkes-verdensmesterskabet. Vi kommer dog også op mod to biler fra vores udfordrer Toyota. Løbet bliver derfor særligt interessant og spændende, siger Tom K i en pressemeddelelse.

Toyota vandt sidste år på Fuji og stiller denne gang med to biler på hjemmebanen, efter det japansk/tyske team her kørt med én bil siden Le Mans-løbet.

Danskeren kørte som bekendt i Japan i 1992-1995.

FIA WEC 6 Hours of Fuji køres fra klokken 04.00 dansk tid og kan følges live på nettet – find linket her.