Tom Kristensen tog i dag sin anden pole position denne sæson på Circuit de Catalunya. Kristensen kørte i tiden 1:06,825 og var dermed 64/1000 hurtigere end Paul di Resta i Mercedes-Benz.
– Jeg er naturligvis glad for denne pole position. Den viser da, at jeg stadig er hurtig nok. Min pole-omgang var god, selvom jeg havde stærk understyring. Udover det var min Audi perfekt, siger Tom Kristensen efter sin i alt niende pole position i DTM.
Først nede på sjettepladsen starter DTM-etteren Timo Scheider, en plads bag Gary Paffet. Mattias Ekström starter som nummer syv.
Den anden dansker, Christian Bakkerud, havde ikke nogen vellykket kvalifikation. Bakkerud kom aldrig tættere på sine to teamkammerater end tre tiendedele og starter således sidst i det 20-mand store felt.
Startopstilling til tredjesidste DTM-løb:
1 Tom Kristensen
2 Paul Di Resta
3 Martin Tomczyk
4 Bruno Spengler
5 Gary Paffett
6 Timo Scheider
7 Mattias Ekström
8 Alexandre Premát
9 Oliver Jarvis
10 Maro Engel
20 Christian Bakkerud
Foto: Audi Motorsport