Selvom han blev slået i finalerne i både Nations Cup og Race of Champions i weekenden, så var Tom Kristensen ekstatisk efter finalen søndag.

På vej dertil havde han formået at slå både en nuværende og en tidligere verdensmester i Sebastien Vettel og Michael Schumacher. Men rookien Sébastien Ogier kunne han ikke få has på.

– Sébastien har fuldt fortjent sejren. Han havde lidt ekstra på kolde dæk, særligt i ROC-bilen. Men det er rigtig sjovt at køre så mange biler – det er en fantastisk oplevelse, særligt når man når til finalen på begge dagene, siger Tom Kristensen i en pressemeddelelse.

Tom Kristensen slog Vettel i Skoda Fabia S2000-rallybilen i et de nok mest spændende løb i ROC 2011. I semifinalen mod Michael Schumacher sejrede Tom K med en af de mindste marginer i løbet – 0,0175 sekund.

– At slå bade Michael og Sebastian var virkeligt stort for mig I dag, særligt i Tyskland. Det er noget helt specielt, men det er svært at fejre det, når man ikke lige giver publikum det resultat, de ville have! Jeg gjorde alt jeg kunne i finalen og elsker at være del af dette event. Det er næsten bedre end jul, slutter Tom Kristensen.

I den indledende runde fik Romain Grosjean – altså som en af de meget få – has på Tom Kristensen i KTM X-Bow. Franskmanden kørte dog også de hurtigste omgang i bilen bygget af MC-producenten under ROC – men gik ikke videre.