Når Kevin Magnussen om godt halvanden måned debuterer i Formel 1 i Melbourne, så er der ingen tvivl om, at mange sæt øjne vil være rettet mod den unge dansker.
Selvom Magnussens vej mod det nok allerstørste inden for motorsporten har været relativt kort, så har han på sin vej nået at sætte stort aftryk i de klasser, han har deltaget i.
Således mindes tidligere teamchef i ATS F3 Cup, den tyske Formel 3-serie, Timo Rumpfkeil Magnussen kort før F1-debuten:
– Kevin var virkeligt ung, da han kom til os, og han havde ikke kunnet nyde af nogen grundig forberedelse. Hans exceptionelle talent var åbenlyst lige fra begyndelsen. Kevin havde dog særligt de første år svært ved at forvandle det til resultater, siger teamchefen fra 2010-sæsonen.
– I Formel 3 var han mere stabil og leverede resultater, hvilket reflekterede hans læreproces, fortsætter han. – Han fik sin plads i Formel 1 baseret på præstationerne, og han fortjener det virkeligt. Jeg er sikker på, at han vil være i Formel i lang tid.
Kevin Magnussen tog i sin første sæson i Formel 3 sejr i første løb – en af tre i løbet af sæsonen – og sluttede treer samlet og som bedste rookie. Dog husker Rumfkeil også en mere spøjs side af den unge McLaren-kører.
– Kevin var virkeligt på dybt vand, når han rejste alene, især i begyndelsen. Jeg er ikke sikker på, om han kunne pakke sin taske uden hjælp. Derfor var det en daglig hændelse at skaffe ting, han havde glemt eller låne ham penge, fordi han havde glemt dem derhjemme!, slutter han.



