Den mexikanske racerkører Esteban Gutierrez har underskrevet en kontrakt der i år forpligter ham til at køre to løb i den elektriske Formel E-klasse.
Efter en dårlig sæson for Haas i år, der kostede ham sædet til fordel for Kevin Magnussen, har Gutierrez nu en kontrakt på to Formel E-løb – et i Mexico City den 1. april og et i New York City ePrix den 15.-16. juli.
Der er stadig intet nyt om, hvem Ferraris tidligere reservekører tørner ud for, men med blot to løb på Formel E-kalenderen holder han stadig døren åben til Formel 1, hvor det kun er Manor, hvis de ellers overlever, der har ledige sæder op til sæsonstarten i slutningen af marts i Australien.