For et par måneder siden var James Thompson’s Honda alt andet end køreklar efter sit uheld på Ring Djursland. Nu er James Thompson og Hondaen flyvende på Franciacorta, og i første session satte de hurtigste tid med en 1.16.939 på den 2.5 km lange bane. Thompson var samtidig eneste mand under 1.17 og havde 0,3 sekund ned til næste mand, som var ingen ringere end Michel Nykjær i sin Seat Leon TDi. Danskeres hurtigste omgang var 1.17.259 og blev efterfulgt af Tomas Engström i tiden 1.17.563.