Danskeren Thomas Raldorf vandt i weekenden fire mesterskaber med sit team The Pizza Company i Thailand.

På grund af de voldsomme oversvømmelser i 2011 i Thailand, var man nødt til at udskyde de sidste løb i 2011-sæsonen til januar og februar. Derfor var den forgangne weekend sæsonafslutning, og der var flere mesterskaber at køre om for det danskejede team.

Thomas Raldorf lå til at kunne tage kørertitlen i Supercar open unlimited klassen, men både punkteringer og knækkede trækaksler i lørdagens løb, gjorde han måtte udgå på sidste omgang. Derfor valgte teamet at fokusere på deres kører Akihiro Asai i søndagens løb.

Raldorfs teamkammerat i Honda Civic

Thomas Raldorf hjalp sin teamkammerat frem til en tredjeplads i løbet, så Asai kunne tage titlen i kørermesterskab i klassen Supercars uden turbo.

Thomas Raldorf kom selv ind lige efter på 4. pladsen, og sikrede dermed teamet vigtige point, der gjorde at de sammen også vandt teammesterskabet.

Tony Percy der kører for teamet i en Honda, tog både team og kørernes mesterskab i sin klasse – Super 2000 Junior.

– Det har været en rigtig god weekend og er fantastisk år for os. Det er en stor sejr for vores team, at vi har taget fire mesterskaber i denne sæson, udtaler Thomas Raldorf til Racemag.