Nicki Thiim fik en skidt start på Monaco-weekenden i Porsche Mobil 1 Supercup.

Under fredagens træning nåede danskerne knap at sætte en tid, før han mistede bagenden på sin Attempto-Porsche i Casino.

Hvad der umiddelbart lignede kosmetiske skader viste sig dog at være langt værre. Thiims Porsche 991 var så medtaget, at mekanikerne har måttet arbejde hele natten på at klargøre den til fredagens kvalifikation.

– Jeg kan kun sige undskyld for uheldet, og for gutternes præstation (med at genopbygge bilen, red.), kan jeg kun sige massivt tak. Næste gang har jeg et stort forråd af dansk øl med til dem, siger Nicki Thiim til cuppens hjemmeside.

Michael Christensen sluttede med 15. bedste tid, 1,8 sekunder fra Sean Edwards, der var hurtigste mand.

Fotoet er – ikke overraskende – ikke fra Monaco, men fra første afdeling på Circuit de Catalunya.