Nu har du mulighed for at teste el-gokart på dansk grund. Det sker til DM-revanchen på Københavns Gokart Bane den 8.-10. oktober.

Det er muligt at teste karts i løb, når L.U.G. afholder deres traditionsrige åbne løb.

Kartingudvalget under DASU ønsker at teste to karts i to klasser, DASU E-Kart Mini og DASU E-Kart Senior.

Begge klasser leveres med CIK-homologeret Gillard-kart og dæk.

Karts står til rådighed fra fredag kl. 10 til søndag aften.

Udvalget arbejder fortsat på at finde sponsorer, så prisen kan nedsættes.

Den maksimale lejepris for weekenden er for junior 3.500,- og for senior 5.800,- inkl. baneleje.

Fabrikanten vil være tilstede hele weekenden.

Deltager skal selv medbringe transponder samt eventuel laptimer og bly, vægten bliver tilsvarende Cadett Mini og DASU Senior. Alder Mini er den dag man fylder 7 år, DASU Senior er det år, køreren fylder 14 år.

Regndæk til Senior (LeCont SV1) er ikke med i prisen, kørere skal selv medbringe disse.

Der er mulighed for fællestelt, alternativt kan man stå i sit eget. Det er også en mulighed at leje og montere motor og batteri på egen kart, prisen på dette er endnu ikke helt fastlagt.

Mere information på 40136259, tilmelding på mail til tilmelding@lug-kbh.dk.   

Data på El-Kart Junior her (åbner pdf)

Data på El-kart Senior her (åbner pdf)

Du kan se meget mere om kartene på hjemmesiden her.