Formula Renault 3.5-kørerne blev udsat for lidt af hvert ved andendagen i testen på Motorland Aragon. Torsdagen lagde ud med en tur tilbage på skolebænken, da alle kører blev udsat for en skriftlig prøve i reglementet.
Det var dog tilbage til normalen i løbet af formiddagen, hvor første session begyndte 9.30. Koldere vejr herskede over banen ved Alcaniz, og vejret skulle da også komme til at spille en rolle senere.
Midt i anden session ramte først en haglbyge, så regnvejr. Det stoppede dog igen, og hen mod den sidste time tørrede banen så meget op, at der kunne sættes hotlaps. Det blev dog ikke til meget hotlap for danskerne, der sluttede som 11. og 13. samlet med Kevin Magnussen foran Marco Sørensen.
Set samlet på testene kan vi være ret tilfredse med vores forberedelser. Det er kun her, hvor det ikke er gået helt efter planen, da vi har haft nogle tekniske problemer. Konklusionen, vi kan tage med, udover vores forståelse af bilen, er at der bliver en seriøs kamp om mesterskabet. Carlin ved bedre end nogen, hvordan man vinder titler, og jeg har også erfaringen med det. Så det er op til os at gøre det godt, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.
– Jeg er tilfreds efter disse to dages test, selvom tekniske problemer holdt mig i pitten det meste af morgensessionen. Vi lærte noget om bilen, og jeg glæder mig meget til første løb, siger Marco Sørensen til sin Facebookside.
Robin Frijns endte igen hurtigst foran Richie Stanaway.
Premiereløbet på Motorland Aragon køres den 5. – 6. maj.



