Der er både etablerede danske stjerner og lovende stortalenter i aktion på lørdag, når European Le Mans Series og Michelin Le Mans Cup sæsonfinalerne indtager det kuperede landskab i Sydportugal.
Danskerne er fordelt med fem kørere i ELMS, tre i LMP3 og to i LMGT3, med yderligere to til start i Le Mans Cup i LMP3.
ELMS – 4 Hours of Portimão
LMP3
Mikkel Gaarde Pedersen – #4 DKR Engineering
Deler bil med Antti Rammo (EST) og Wyatt Brichacek (USA)
Michael Jensen – #15 RLR M Sport
Deler bil med Nick Adcock (RSA) og Gillian Henrion (FRA)
Theodor Jensen – #17 CLX Motorsport
Deler bil med Paul Lanchere (FRA) og Adrien Closmenil (FRA)
LMGT3
Conrad Laursen – #51 AF Corse
Deler bil med Charles-Henri Samani (FRA) og Davide Rigon (ITA)
Michelle Gatting – #85 Iron Dames
Deler bil med Célia Martin (FRA) og Sarah Bovy (BEL)
Le Mans Cup – Portimão Round
Sebastian Gravlund – #16 Team Virage
Deler bil med Theo Micouris (GBR)
Philip Lindberg – #20 High Class Racing
Deler bil med Maximus Mayer (ESP)
Stadig kamp om medaljerne i ELMS
I ELMS har Theodor Jensen og teamkammeraterne i CLX Motorsport allerede lukket mesterskabet. De ankommer i Portugal med 108 point – 50 flere end den nærmeste konkurrent. Derfra bliver det til gengæld tæt, med danske Michael Jensen i RLR M Sport-teamet på 58 point, á point med Inter Europol Racing og syv point foran Team Virage.
I LMGT3 er begge danskere i spil til medaljer i mesterskabet. Michelle Gatting og Iron Dames ankommer på fjerdepladsen med fem point op til podiet og blot syv point til andenpladsen. Selv førstepladsen er en mulighed rent matematisk, men med 19 point op til #50 Richard Mille AF Corse og 25 point uddelt for en sejr, er det usandsynligt.
Conrad Laursen i den anden AF Corse bil, er også i spil til podieplaceringerne i mesterskabet – men med 14 og 12 point op til hhv. anden- og tredjepladsen, samt deres nuværende ottendeplads i mesterskabet, ville det kræve et stort resultat af Laursen og resten af #51 teamet.
Gravlund sigter efter top 3 i Le Mans Cup-mesterskabet
I Le Mans Cup er Sebastian Gravlund den eneste dansker, med medaljehåbet intakt. Gravlund og Team Virage indtager lige nu syvendepladsen med 48 point. Men både både #87 CLX Motorsport og #92 Forestier Racing på anden- og tredjepladsen med hhv. 62 og 56 point er inden for rækkevidde, hvis Gravlund og co. får et godt resultat, og har heldet med sig.
Læs mere om Gravlunds mesterskabshåb her.
Philip Lindberg har haft en noget sværere sæson med High Class Racing, men kan stadig nå et top 10 placering i mesterskabet, med et godt resultat i Portugal.
Tidsplan
Fredag
Le Mans Cup kvalifikation, LMP3: 13:40
ELMS kvalifikation, LMGT3: 16:15
ELMS Kvalifikation, LMP3: 17:30
Lørdag
Le Mans Cup race: 10:30
ELMS race: 15:30
Begge løb bliver streamet på YouTube fra hhv. ELMS’ YouTube-kanal og Le Mans Cups YouTube-kanal.



