Svensk motorsport får fra næste sæson et nyt GT-mesterskab, der skal køres efter GT3-reglementer, som kendes fra bl.a. FIA GT3 og ADAC GT Masters. GT Endurance, eller GTE, som serien vil blive kendt som, skal køres sammen med den nye GT3 Cup Challenge.

Det svenske GTE er et nyt tiltag, der skal lokke bl.a. Aston Martin, Porsche 996 og 997 GT3 Cup (foto) og Ferrari 430  ud på de svenske baner.

GT-klassen vil i sin første sæson afvikles sammen med GT3 Cup Challenge, der er en mærkeklasse for Porsches GT3 Cup-racere.

Løbene vil have varighed af en time, og kørerbytte er obligatorisk.

– Dette er et lysende tiltag til de, som vil køre længere løb end sprintrace i GT3 Cup Challenge, siger Thomas Johansson, der er ansvarlig for GT3 Cup Challenge i Sverige.

Baggrunden for opstarten af den nye klasse – på samme tid som Porsche Motorsport i Sverige vil køre to sideløbende mesterskaber, Porsche Carrera Cup Scandinavia og GT3 Cup Challenge – skal findes i populariteten af GT3-mesterskaberne, der synes mere og mere populære i Europa.

– GT-racingen har vokset enormt internationalt på det seneste, og vil har fulgt udviklingen nøje. Vores ambition er at videreudvikle GT-racingen i Skandinavien, siger Jan Nilsson, adm. direktør for Flash Engineering, der er Porsche Sveriges motorsportsarm.

GTE vil i debutåret køre tre afdelinger. Kravet om to kørere per bil gør serien prisbillig i forhold til andre mesterskaber og der findes adskillige biler i Skandinavien, der kan køre under GT3-reglementet.

– Oplægget er gjort på en måde, så man får masser af køretid i løbet af en weekend, og potentialet for et rigtigt stærkt startfelt er tilstedet, siger Thomas Johansson.

Foreløbig kalender for GT Endurance

2/5 Karlskoga
31/7 Kinnekulle
29/8 Falkenberg

Foto: Mediaempire