F1 2010 er nu for alvor gået i gang på en varm og støvet Sakhir-bane i Bahrain. Første træning forud for søndagens grand prix var længe undervejs, inden der for alvor var noget for publikummernes penge på banen.
Det meste af feltet var ude til installationsomgange til at begynde med, hvorefter alle returnerede til pitten. Herefter var det op til Jarno Trulli og Heikki Kovalainen at feje banen fri for støv.
Sessionen er nået midtvejs, da Lewis Hamilton som en af de første blandt frontrunnerne kommer på banen. På første flyvende omgang sætter han hurtigste tid, 6,6 sekund hurtigere ind den hidtil hurtigste, Heikki Kovalainen.
Flere kørere kommer nu ud på banen, og med en halv time igen er Chandhok, Senna, Glock og de Grassi de eneste, der ikke for alvor har kørt træningsomgange.
Betingelserne er svære på den tilsandede bane, hvor både Michael Schumacher, Sebastian Vettel og en lang række andre kørere må ud i ørkensandet efter at have fejlbedømt nedbremsningerne.
Med 28 minutter igen sætter Sutil fjerdebedste tid på sin syvende omgang på banen. Liuzzi er da sekser, 4/100 langsommere. Kort efter tager Sutil P1 og slår omgangen efter sin egen hurtigste tid igen med 1:56,583 – en tid, der holder sessionen ud.
Sutil ender dermed første session i 2010 på P1 foran Fernando Alonso, Robert Kubica, Felipe Massa, Jenson Button, Lewis Hamilton og Tonio Liuzzi. Nico Rosberg, Mark Webber og Michael Schumacher runder top 10 af i den første træning.
Med 20 minutter igen kommer det for mange længe ventede øjeblik, hvor Senna-navnet og -hjelmen igen triller ud i en Formel 1. Bruno Senna kører en installationsomgang og kommer først ud igen hen mod slut, hvor han med massive problemer kører det meste af en omgang, uden dog at sætte en tid.
10 minutter igen, Lucas de Grassi ud til Virgins GP-debut, men heller ikke han sætter en omgangstid. Det gør derimod Timo Glock, der der med 19. bedste tid er hurtigst af de nye teams – over syv sekunder langsommere end Sutil i Force India.
Flere kørere sætter tider over de to minutter hen mod slut, hvilket peger i retning mod test af løbssetup med fulde tanke.
Tiderne fra første træning til Bahrains Grand Prix 2010:
HUSK! Du kan se tv-tider, links og kort over banen her!
Foto: Force India F1



