Simon Pagenaud satte et hæsblæsende tempo i anden træning i ILMC på Silverstone. Franskmanden erstatter Anthony Davidson i Peugeot #7, da briten endnu ikke er kommet sig over et brækket kraveben efter et cykeluheld.

Pagenaud/Bourdais skiftedes med McNish/Kristensen til at sætte tiderne i toppen, indtil franskmanden for alvor lagde afstand til feltet med 1,7 sekund. Tom Kristensen var den eneste der kom inden to sekunder af den hurtige tid.

Igen var det en Audi 2-3, denne gang så altså med #2 som bedste. Peugeot #8 var igen firer, denne gang foran Oak Racing.

I GT var det igen Ferrari 458 i front, denne gang dog med JMW Motorsport i front. Simonsen og Farnbacher i Hankook-Ferrarien var ikke lige så godt med og sluttede på en 13. plads af 15 biler i GTE Pro-klassen – de to Lotus Jetalliance var efter den dansk/tyske duo.

ILMC kører endnu en træning lørdag, inden det går løs med kvalifikationen.