Kartingtalentet Jacob Nørtoft deltog i denne weekend i verdens hårdeste gokartserie WSK. Denne gang var det helt nye udfordringer for den unge kartingkører, idet han skulle prøve kræfter med en Alonso-kart for Ricky Flynn Motorsport. 

Dog formåede han at imponere med sin helt enorme flotte og stærke kørsel, trods han kun havde haft 15 mins træning i den nye kart. Han kunne kalde sig sikker vinder af hele to kvalifikationsheats, og som en af de eneste danskere nogensinde, skulle han starte på pole-position til pre-finalen.

– Det var bare en helt vildt fed følelse at starte på pole, siger en glad Jacob.

Desværre vendte heldet for den unge kører, for det viste sig nemlig at der skulle være store problemer med motoren. Det betød at Jacob måtte se sig falde langt tilbage i feltet, og han sluttede derfor pre-finalen på en niendeplads. I finalen var det en våd affærre, og regnende påvirkede Jacob meget. Det viste sig nu, at problemerne med motoren var blevet endnu værre, og efter at have kæmpet sig igennem fire omgange, måtte han udgå.

– Det har været en helt vild fed oplevelse at køre med i toppen af verdens hårdeste serie. Jeg har fået rigtig meget ros af teamchefen, fortæller Jacob.

Nu gælder det først eksamen for Jacob, og derefter går turen til Thy hvor det gælder Viking Trophy.

Foto: Kasper Johnsen