Carrera Cup Scandinavia er den absolutte top inden for supportklasser i Skandinavien. De pivdyre tyske sportsvogne er alle næsten helt ens – eneste forskel er, at der er kommet en opdateret version for et par sæsoner tilbage, som dele af feltet kører.
I toppen af mesterskabet ligger Robin Rudholm, en af de senere sæsoners topkørere i STCC. Rudholm fører med 32 point til Fredrik Larsson, der dobbeltsejrede da klassen var på FDM Jyllandsringen til Åbningsløbet i april. Larsson, der er vendt tilbage til racersporten sidste sæson efter adskillige års pause, er lynhurtig men har også haft tekniske uheld sæsonen igennem.
Flere øvrige kørere står på spring til at tage sejr – eller mindst podiepladser. Martin Öhlin, Oscar Palm og Linus Ohlsson er de unge stjerneskud, der jagter toppen, mens norske Roar Lindland med en klippestabil sæson ligger på fjerdepladsen i det samlede regnskab.
Philip Forsman, som flere danske kørere har stiftet bekendtskab med i Formula Renault, vender tilbage til klassen i de to sidste afdelinger. Forsman tog senest han kørte – i 2009 – en podieplads.
En anden prominent deltager er den svenske prins, Carl Philip Bernadotte, der for anden sæson kører for Flash Engineering.
Selvom Carrera Cup Scandinavia er supportklasse til STCC, så ligger budgetterne for flere kører på højde med kollegaerne i STCC. En anden prominent deltager er den svenske prins, Carl Philip Bernadotte.
Racemag har fundet et par videoer fra Carrera Cup Scandinavia 2010:
Robin Rudholm fra Xlander Racing tager første sejr 2010 på Ring Knutstorp
Onboard med Linus Ohlson fra Flash Engineering på Ring Knutstorp 2010
Toppen i Carrera Cup Scandinavia inden Kvällsposten News Race på Ring Knutstorp:
| 1. | Robin Rudholm | 325 | ||||
| 2. | Fredrik Larsson | 292 | ||||
| 3. | Martin Öhlin | 254 | ||||
| 4. | Roar Lindland | 193 | ||||
| 5. | Oscar Palm | 186 | ||||
| 6. | Linus Ohlsson | 173 | ||||
| 7. | Jan West | 166 | ||||
| 8. | Cemoni Ohlsson | 134 | ||||
| 9. | Patrik Skoog | 130 | ||||
| 10. | Carl Philip Bernadotte | 124 |
Se tidsplan for Kvällsposten News Race på www.racemag.dk/events
Foto: Mediaempire



