Denne opdatering tager udgangspunkt i stillingen efter seks timer, hvor der er tilbagelagt en fjerdedel af løbet, og mørket har sænket sig over banen i Dubai. Først en gennemgang af de førende i løbet, og herefter mere om danskerne.

Løbet har siden sidste opdatering været præget af en række perioder med Code60 på grund af uheld – det anvendes i stedet for safety-car perioder. Tallet 60 refererer den hastighed bilerne maksimalt må køre med i denne periode – altså 60 km/t. Der har allerede efter seks timer været flere uheld end til hele sidste års løb – årsagen skal sandsynligvis findes i det store felt med mere end 80 tilmeldte biler.

Det er især Porsche #20, der har lukreret på den de første Code60-perioder, og det har bragt dem i front. Trods de er tilmeldt som AM-bil i den hurtige A6-klasse, så er det fortsat dem der fører løbet efter seks timer. BMW #24 med blandt andet Claudia Hürtgen og Dirk Müller har kæmpet sig tilbage i løbet og er nu på andenpladsen. Sidste års vinderbil Mercedes #1, med blandt andet Jeroen Bleekemolen og Bern Schneider bag rattet tabte tid på pitstop-strategi i forbindelse med flere af Code60-perioderne. Men Mercedes #1 har kæmpet sig tilbage i toppen, og er nu nummer tre.

Bedste dansker er nu Jan Andersen i Aston Martin #145 fra Barwell Motorsport – han er P29 samlet og P3 i SP3klassen.

Nicki Thiims Porsche #26 holder desværre stadig i pit, og det er tvivlsomt om den kommer ud igen. En ærgerlig udvikling for Thiim og Attempto-teamet, da de ellers fik den bedst tænkelige start.

HM Motorsport #97 har desværre måtte bruge tid i pitten på at få skiftet en drivaksel, og de er gledet ned som P8 i deres klasse. Perfection Racing har været ude for et uheld, men bilen er atter på banen igen.

Martin Gøtsche i Clio #104 har avanceret tre placeringer siden sidst, og er nu P6 i sin klasse. Se alle danskernes aktuelle placering under top5-stillingen.

Toppen af den samlede stilling:

1. #20  Porsche 997: 140 omg.

Ineichen-Matter-Amstutz-Seefried.

2. #24  BMW Z4 GT3: + 1.039

AIFaisal-Binladen-Müller-Hürtgen-Müller.

3. . #1 Mercedes SLS AMG: 139 omg. +2:15.469min.

Al Qubaisi-Schneider-Bleekemolen-Edwards.

4. #2 Mercedes SLS AMG GT3   139 omg. + 26.007

Al Qubaisi-Afanasiev-Simonsen-Knap-Jans.

5. #16 Ferrari 458 Italia GT3 5 139 omg. + 5.406

Carvalho-Case-Cioci-Salo.

Danskernes placeringer:

27. Aston Martin #145 – Jan Andersen, P3 i SP3-klassen.

37. Porsche #51 – Donnerstag, Holden, Larsen og Raldorf, P6 i 997-klassen.

62. Renault Clio #104 – Martin Gøtsche, P6 i A2-klassen.

63. Aston Martin #151 – Kim Holmgaard, P11 i SP3-klassen.

67. Porsche #46 – Roland Poulsen, P7 i 997-klassen.

71. Citroen #97 – JH Hansen, Hagedorn og JE Hansen, P8 i A2-klassen.

80. Porsche #26 – Nicki Thiim, P14 i A6-klassen.