Stadler Motorsport vinder Dunlop 24H of Dubai 2014 samlet med tre omgange ned til nærmeste forfølger.

Flere af favoritterne faldt i 2014-udgaven af 24H of Dubai, der skød banesportssæsonen i gang for i år. Det blev i stedet schweiziske Stadler Motorsport, der kunne tage det ternede flag med Christian Engelhart bag rattet i teamets Porsche 911 GT3 R.

Det schweiziske teams opskrift på sejr var 24-timers race uden problemer og uden kontakt med andre biler. Porschen med #30 var nærmest uden en ridse, da den krydsede målstregen.

Anders Fjordbachs Black Falcon 3 Porsche 911 GT3 Cup var bedste danskerbil i klassementet. Danskerens team sluttede som fornem toer i 997-klassen og 14. samlet.

Jan Magnussen kørte Ram Racings Ferrari over målstregen på en 17. plads samlet efter nattens problemer.

Svenske Erik Behrens kørte Perfection Racings Aston Martin over målstregen på en fin andenplads i SP3-klassen og 24. samlet, efter problemer havde sat teamet tilbage lørdag formiddag dansk tid.

Dansk sejr i A2 og A3T

Jan Engelbrecht kører AD Racing / Team K-Rejsers Renault Clio over målstregen til sejr i A2-klassen – en suveræn sejr til danskerholdet med Jacob Kristensen, Jan Seerup og Martin Clausen, der kun er gjort bedre af en dobbeltsejr i klassen med #107 med Mads Pedersen, Niels Nybro, Frederik Nymark, Steffen Petersen og Ole Klitgaard ombord.

Hollandske Sandra van der Sloot sluttede i Racing Divas BMW, som med dansk/hollandske Natasja Smit Sø vinder A3T-klassen og slutter 31. samlet.

Lige efter følger Roland Poulsen, som tager en tredjeplads i A6-klassen for Sort Rennsport i BMW M3 #61.

Reaktioner for fuldt resultat følger