Det er efterhånden en måned siden, at der sidst blev kørt et Formel 1 Grand Prix. De sidste tre løb bød på en ændring i magtbalancen i front. Red Bull og Vettel var ikke mere så dominerende, og Alonso, Hamilton og Button tog en sejr hver. Der er dog helt sikkert blevet arbejdet meget i pausen, og det er derfor spændende at se, hvordan magtbalancen nu ser ud. Red bull, Ferrari og Mclaren udgør sandsynligvis stadig top 3, men hvem af de tre, der er hurtigt, bliver spændende at se.
Lewis Hamilton har tiltro til Mclaren raceren, og gælder sig bare til at komme ud og køre igen:
– Jeg tror, vi går ind til løbet i weekenden i en temmelig god position – vi har vundet de sidste to løb, og bilen føles stærk. Vi har arbejdet hårdt for at forbedre set-upet, så det giver virkelig selvtillid i øjeblikket, hvilket betyder, at du kan presse den lidt hårdere, især i kvalifikationen. Selvfølgelig er det forventeligt, at weekenden bliver påvirket af vejret, som altid er lidt uforudsigeligt på Spa. Jeg foretrækker et tørt løb, men for at være ærlig, så jeg er klar til hvad som helst. Jeg kan bare ikke vente med at komme tilbage i min bil!
Løbet på den legendariske bane i Belgien markerer også et jubilæum for den mest vindende Formel 1 kører, Michael Schumacher. For 20 år siden, den 25. august 1991 gjorde tyskeren debut i Formel 1 i en Jordan. Han ser tilbage på de sidste 20 år, og Spa-banen, der har givet ham seks sejre:
– Løbet på Spa vil helt sikkert have et særligt præg denne gang, da det er her, jeg kørte mit første Formel 1 løb nogensinde for 20 år siden. Det er svært at tro, at det er så lang tid siden. Meget har ændret sig i disse 20 år, men én ting har ikke: Banen er stadig sensationel. Jeg elsker bare den store natur og det deraf følgende layout med alle op-og nedturene. For mig forbliver Spa min ‘dagligstue’, fordi det har været scenen for så mange ting, der har været bemærkelsesværdig for min sportslige karriere. Derfor vil jeg denne gang gerne specifikt sende en stor tak til alle mine fans for deres loyalitet og støtte, som jeg har været glad for at modtage i løbet af disse 20 år, og også siden mit comeback.
Træning, kvalifikation og løb sendes på 3+, med første træning fredag klokken 10, kvalifikation lørdag klokken 14 og løbet søndag klokken 14.
Da der sidste løb blev kørt løb på Spa, vandt Hamilton foran Webber og Kubica. Se referat her.



