Marco Sørensen kom rigtig godt fra start i andet løb i Formula Renault 3.5 og var ved at tage føringen fra Jules Bianchi, da de to kørere kolliderede.
Det kostede i første omgang en ødelagt frontvinge på Sørensens racer, mens Bianchi blev påkørt efter at være faldet længere ned i rækkerne. Få sving efter blev det dog tæt i feltet, og Sørensen blev presset af banen af sin teamkammerat Cesar Ramos, der var i infight med Sam Bird.
Dermed var to af titelkandidaterne ude af billedet på første omgang med Sørensen og Bird i gruset, mens Nick Yelloly og Robin Frijns kunne fortsætte i front og Bianchi lige uden for pointene.
Det varede dog ikke længe, da Frijns gik i pit en omgang efter safetycaren havde forladt banen. Der var dog problemer med venstre baghjul, og efter en snurretur måtte Frijns slutte uden for pointene.
Kevin Magnussen dykkede også tidligt i pit sammen med flere andre, da pitstopvinduet åbnede på første grønflagsomgang, efter der var ryddet op efter Sørensen og co. På vej ud af pitten kører Magnussen side om side med Foresti i pitlane – det resulterer i nærmere undersøgelse af bil #1, men ingen straf faldt under løbet.
En anden frontrunner kom også i problemer i pitten. Nick Yelloly, der var treer i stillingen før løbet, staller i pitlane.
Arthur Pic blev den syvende vinder i sæsonen foran Walter Grubmüller og Kevin Korjus. Jules Bianchi var som eneste frontrunner i pointene, dog blot på en syvendeplads.
Kevin Magnussen lå 11 kort før mål, men arvede en placering, da Antonio Felix Da Costa fik en drive-through-straf – og tog dermed et point til mesterskabet.
Toppen i andet løb i Formula Renault 3.5 på Moscow Raceway:
1 Arthur Pic
2 Walter Grubmüller
3 Kevin Korjus
4 André Negrão
5 Alexander Rossi
10 Kevin Magnussen
Udg. bl.a. Marco Sørensen