Petter Solberg blev den første verdensmester i Rallycross. Med en tredjeplads i weekendens løb ved Brecia i Italien sikrede han sig titlen inden de to sidste afdelinger i Tyrkiet og Argentina.
Solberg konkurrent til titlen, finnen Toomas Heikkinen, måtte nøjes med en 5. plads i den ene semi-finale, hvor Petter Solberg blev nummer 2 og gik videre til finalen.
Så skulle Solberg bare blive nummer 3 i finalen for at sikre sig mesterskabet og det var precis hvad han blev. Det blev en hård finalen hvor flere biler udgik. Kun vinderen Timmi Hansen og andenpladsen Richard Göransson kunne passere målstregen med hele biler, mens Petter Solberg og Timur Timerzyanov kom luntende efter de to, med beskadigede biler. For Timmi Hansen og Peugeot blev det deres første sejr i Rallycross VM.
Sammen med VM titlen i Rally 2003, har Petter Solberg som den eneste, vundet to FIA VM titler i to forskellige sportsgrene. Næste løb køres på den tidligere F1-bane i Tyrkiet 11-12 oktober.




