Kevin Magnussens aktie på rygtebørsen går i øjeblikket kun én vej – op.
For nyligt kunne vi bringe historien om Button der roste unge Magnussen, til fordel for hans største konkurrent Stoffel Vandorne, og historien om at Kevin selv er blevet kontaktet af flere forskellige teams om et sæde for 2016.
I går meldte Johnny Herbert og Martin Brundle sig i koret af stemmer, der ser Kevin Magnussen på gridden næste år. I deres analyse af næste års kørerbesætninger ser de to Formel 1 legender, der i dag arbejder som en del af Sky Sports F1 hold, Alonso og Magnussen som det mest sandsynlige valg til 2016 sæsonen for McLaren. Årsagen ser de som at gennemsnitsalderen på McLarens kørerbesætning efterhånden når den tunge ende, og teamet snart vil være tvunget til at træde ind i fremtiden og have en dygtig kører til de kommende år.
Får de to herrer ret i de resterende forudsigelser kommer gridden i udpræget grad til at være magen til dette års. Udover Magnussen, spår de også at Raffaele Marciello får sin debut hos Manor, som erstatning for Roberto Merhi som ryger helt ud. Ud over det er den største ændring at Sergio Perez og Pastor Maldonado bytter plads.
Det er selvsagt svært at spå om Haas’ kørerbesætning, da holdet skal opbygges fra bunden, men Herbert og Brundle føler sig sikrer på at den ene af teamets to kørere, bliver leveret fra Ferrari, der også skal levere motorer til teamet. Det betyder i praksis et valg mellem Jean Eric Vergne eller Esteban Gutierrez grundet deres rolle som Ferrari reserver. Teamets amerikanske baggrund gør også Alexander Rossi til et bud, mens også Stoffel Vandorne kunne være en mulighed grundet hans åbenlyse talent og manglende McLaren sæde.



