Konceptet har været testet før – og ikke kun i DTM. Blandt andre BTCC har også gjort det i slut-90’erne og start-00’erne. De kørte løb sidst på eftermiddagen og først på aftenen for at få tæt ræs i solnedgangen.

Siden forsvandt de ellers populære aftenløb, men nu skulle de ifølge Autosport være på vej tilbage.
Sagen er den, at den tyske DTM-broadcaster ARD har vurderet, at det vil være godt for seertallene, at man kunne rykke et direkte løb nærmere primetime TV om lørdagen. Og før dette har DTM allerede offentliggjort detaljerede planer for at gøre løbsweekenderne til double headers – altså ét løb lørdag, og ét søndag. Det giver årets kalender ni løbsweekender og 18 løb, hvoraf nogle altså ser ud til at skulle køres henunder aften om lørdagen.
Tidspunktet er eftertragtet på tysk TV, da det kolliderer med weekendens store kamp i Bundesligaen, og derfor vil de nævnte løb blive kørt, mens fodboldspillerne har sommerpause. Det vil ifølge Autosport handle om løbene på Lausitzring og Norisring i Tyskland samt Zandvoort i Holland og Red Bull Ring i Østrig.

Når det sker, så vil det være første gang siden 2002, at DTM ikke køres midt på eftermiddagen. Lørdagsløbene er planlagt til at være af 40 minutters varighed plus en omgang.
Ved det første løb på Hockenheim får både lørdag og søndag sine vanlige starttidspunkter, altså 14.45.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her