For første gang denne sæson nåede ingen af McLarens racere videre fra Q2. Jenson Button og Kevin Magnussen starter søndag som 12. og 15.
– Jeg er ret skuffet over at have kvalificeret som 15. – det er ikke godt. Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Vi havde problemer med grebet – jeg er ikke sikker på, om det var fordi dækkene ikke havde den rigtige arbejdstemperatur, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.
– Vi ser på tingene nu – jeg tror, at vi er bedre end 15., så vi fik det åbenlyst ikke til at spille i dag. Vi er stadig ikke hurtige nok, så vi skal finde mere fart.
– Teamet gør det godt for at forbedre tingene, men det tager bare tid. Dette bliver ikke fikset over natten, men jeg tror på teamet. Vi skal nok nå dertil. Vi må se, hvad vi kan gøre i løbet i morgen, slutter han.
Racing director Eric Boullier peger på manglen på downforce som nøglen til, at dækkene ikke fik de rigtige temperaturer under lørdagens våde kvalifikation.



