Nicki Thiim kunne ikke helt følge op på de seneste, flotte resultater i Carrera Cup Deutschland, da Porsche-klassen kørte kvalifikation til søndagens løb.

Til 7. af 9 afdelinger starter sønderjyden som 9., 2,2 sekunder efter Sean Edwards, der ser ud til at styre mod årets titel.

Briten tog sin første pole position for sæsonen og bliver dermed utroligt den syvende polesitter af syv mulige. Kvalifikationen blev kørt på en våd Nürburgring, hvilket gjorde det svært for flere af kørerne.

Den regerende Supercup-mester René Rast var toer foran indhopper Christopher Mies, der erstatter Jeroen Bleekemolen. Hollænderen, der ligger toer i mesterskabet, udgør dermed ikke nogen fare for Edwards i front.

Løbet køres søndag klokken 10.15 og kan ses live på nettet på klassens hjemmeside her.

1. Sean Edwards (GB), Team Deutsche Post by tolimit, 1:42.974 minutes
2. René Rast (D), Förch Racing, + 0.545 seconds
3. Christopher Mies (D), Team Deutsche Post by tolimit, + 0.665
4. Nick Tandy (GB), Konrad Motorsport, + 0.936
5. Norbert Siedler (A), Aust Motorsport, + 1.682
6. Jaap van Lagen (NL), Land Motorsport, 1.686
7. Jan Seyffarth (D), SMS Seyffarth Motorsport, + 1.737
8. Nicolas Armindo (F), Hermes Attempto Racing, + 1.882
9. Nicki Thiim (DK), Hermes Attempto Racing, + 2.247
10. Uwe Alzen (PZ Aschaffenburg Uwe Alzen Automotive), + 2.811

Foto: Nicolas Armindo – Nicki Thiims teamkammerat. Porsche AG