Det gik skidt i Barcelona, hvor sjette afdeling af mesterskaberne for Formel 1, Formel 2 og Formel 3 blev afviklet på Circuit de Barcelona-Catalunya.


Kevin Magnussen kæmpede flot, men sluttede uden for points i Formel 1.

Heller ikke Christian Lundgaard og Frederik Vesti høstede points i hhv. Formel 2 og Formel 3.

“Ja, hvad skal man sige efter sådan en weekend” sagde Christian Lundgaard efter søndagens løb. “Hvis jeg skal sige noget positivt, så fandt vi i løbet af weekenden en balance i bilen som var bedre og hvor vi var stærke i slutningen af løbe.. Så jeg synes det endte positivt, selvom jeg endte med en fem sekunders straf. Jeg synes, det var en fed overhaling efter en tæt fight, men lad mig sige det sådan, at jeg ikke er helt enig med stewards. Men sådan er det. Vi var meget overraskede over, hvorfor vi manglede fart, men som sagt, så fandt vi nogle ændringer, der gjorde bilen bedre, så vi har noget positivt at tage med fra weekenden”.

“Jeg må tage hver en udfordring, hver en skuffelse som en forberedelse til fremtiden. Der kommer masser af den slags oplevelser, men det hjælper ikke at sætte sig opgivende tilbage. Alt er fremad. Også for mig – og også ovenpå en skuffelse af de tunge”, siger Frederik Vesti om weekenden.

Foreløbig resterende løbskalender
7: 28-30/8 Spa, Belgien
8: 4-6/9 Monza, Italien
9: 11-13/9 Mugello, Italien
10: 25-27/9 Sochi, Rusland


Næste runde er Belgiens Grand Prix på Spa-Francorchamps weekenden 28.-30. august.

Støt Racing for Denmark

Du kan støtte Racing for Denmarks udvalgte kørere. Klik ind på siden www.racingfordenmark.com og se det fine udvalg af merchandise, eller hent den opdaterede Racing for Denmark-app.