Danske kørere har stærke traditioner i FIA ETCC. Michel Nykjær har vundet samlet to gange, mens James Thompsen vandt sidste år for danske Hartmann Honda Racing.
Til søndagens åbningsløb på portugisiske Braga står netop James Thompson side om side med debutanten Kristian Poulsen, der kvalificerede sig stærkt ind ved sit første besøg på banen.
– Det er dejligt at starte igen med pole position. Dette er mit første løb efter uheldet i Macau i november sidste år, og jeg har brugt det meste af vinteren på at komme mig. Jeg var imponeret over BMW-bilernes tempo. Jeg skulle pushe helt til grænsen for at slå dem, og det bliver ikke nemt igen i morgen (i dag søndag, red.), men jeg tror på det, for teamet har arbejdet rigtig godt på at sætte bilen op. Den skulle også kunne være konkurrencedygtig i løbsdistancen, siger James Thompson til FIA ETCC’s hjemmeside.
Danske Kristian Poulsen bruger FIA ETCC’s første afdeling som opvarmning til WTCC-sæsonen, der for hans vedkommende først begynder ved de europæiske løb.
– Jeg er rigtig glad for min andenplads. Det er første gang, jeg er i Braga, og jeg tog min tid om at lære banen at kende. Det betalte sig, for jeg var i stand til konstant at forbedre mine omgangstider, og vi har også arbejdet meget på løbssetuppet, så jeg tror på det, siger den enlige dansker til hjemmesiden.
Foto: fiaetcc.com