Gary Paffet og Ralf Schumacher bliver de to mest rutinerede i Mercedes’ hold i DTM. Gary Paffet går i 2013 ind i sin tiende sæson i DTM, og blev nummer to sidste år, og mester i 2005. Med 19 sejre i DTM er han også den mest vindende hos Mercedes. Ralf Schumacher har i de fem sæsoner han har været i DTM aldrig rigtigt været med i toppen, men har fået genvalg til en sjette sæson.

Væk i forhold til sidste år er David Couldhard, der trak sig tilbage efter 2012 sæsonen. Jamie Green er skiftet til Audi til 2013 sæson, og Sussie Wolf skal koncentere sig om at være testkører for Williams i Formel 1. Der har været rygter om, at Robert Kubica skulle deltage i DTM efter en test i netop Mercedes DTM-racer (foto), men med Mercedes’ udmelding er det rygte skudt i sænk. Det er derfor en række unge kørere, der fuldender line-upet for Mercedes.

Ungt firkløver

Med en gennemsnits alder på kun 22 år er der i høj grad tale om et junior team i DTM for Mercedes.  Roberto Merhi (21) Christian Vietoris (23) og Robert Wickens (23) kørte alle DTM sidste år for Mercedes, og har alle fået genvalg. Merhi og Vietoris deltog også sidste år, men Wickens går igang med sin sæson nummer tre.

Tilføjelsen i år er spanske Daniel Juncadella (21), der er regerende mester i Formula 3 Euro Series og vinder af 2012 udgaven af FIAs Formula 3 European Championship.

Nico Rosberg kommer til at fungere som mentor for de fire unge kørere i 2013. Selvom der er tale om unge kørere, har Mercedes tidligere har succes med deres junior-teams. I 1990’erne var kører som  Michael Schumacher, Heinz-Harald Frentzen og Karl Wendlinger igennem det.