Anders Majgaard var sammen med Thomas Raldorf i aktion i Thailand kort før jul.

Som tidligere beskrevet på Racemag var de to danskere, hvoraf Raldorf er bosat i Thailand, sammen om at køre langdistanceløb. Men Majgaard skulle også deltage i to sprintløb lørdag og søndag – med blandet succes.

Majgaard startede på pole position til første løb i CEA Racing-bilen, fik en godkendt start og fik luft til de andre kørere. Efter tre omgange var danskeren ni sekunder foran nærmeste forfølger, men så kørte danskeren uden teamets viden gennem pitten.

Det viste sig efterfølgende, at han havde fået en straf for tyvstart. Straffen betød, at Majgaard røg ned som 13., men kørte sig frem i feltet mod femtepladsen, der gav pole position til andet løb. Den glippede dog for danskeren, der havde godt 15 meter op til den forjættede femteplads.

Dermed startede Majgaard sekser i søndagens løb, men kørte sig hurtigt op til andenpladsen. Da en konkurrent ruller på banen bliver løbet neutraliseret. Ved genstart kommer julen tidligt for danskeren, da den førende ikke kan starte, og føringen i løbet bliver dansk.

Majgaard vinder komfortabelt sidste løb i det thailandske mesterskab og slutter en god weekend for danskerteamet i Asien.

Se video fra løbet her: