Dette års Cph:Dox filmfestival blev skudt I gang i lørdags og der er selvfølgelig også noget til racer folket, med Roman Polanskis ”Weekend of a Champion”.

På CPH:dox beskrives filmen således:

”Racerkøreren Jackie Stewart bliver modtaget som en olympisk gud da han i 1971 ankommer til Monaco, hvor han skal køre et Formel 1-løb i silende regn. Omringet af mekanikere, ombejlet af sine fans og omgivet af en næsten mytologisk ‘star quality’, der imidlertid får modspil af hans vindende væsen. En ung Roman Polanski er på pletten og følger Stewart over en lang weekend, hvor den skotske gentleman generøst deler ud af sine erfaringer fra livet bag rattet og verden udenfor – og af sine køretips, ikke mindst. Spændingen, begejstringen og beundringen for en af motorsportens store mestre er på niveau med Jørgen Leths cykelfilm fra samme periode, men muligheden for en fatal ulykke kaster samtidig sin skygge over den weekend som Polanski og det feterede idol tilbringer i hinandens selskab. I 1970’erne var motorsport nemlig stadig så risikabel en affære, at det at køre 240 km/t i regnvejr reelt var dødsensfarligt. En kultfilm, der i flere årtier været stort set umulig at komme til at se, men som i år fik repremiere i Cannes – nu inklusive en herlig epilog, hvor Stewart og Polanski mødes igen på samme hotelværelse fyrre år senere.”

Roman Polanski er især kendt for film som Rosemary’s Baby, Chinatown og Pianisten.

Filmen kan ses i Empire d. 9/11, i Grand Teatret d. 12/11 og i Cinemateket d. 15/11.

Find mere information om ”Weekend of a Champion” og Cph:Dox

Se trailer her: