Spaniens Grand Prix fik et efterspil for den tidligere verdensmester Michael Schumachers vedkommende. På løbets 12 omgang påkørte kan Bruno Senna, og den episode fik stewards til at træde til sanktioner med tyskeren. Danske Tom Kristensen var iøvrigt race steward til netop dette løb.

Michael Schumacher havde længe forsøgt at komme forbi Senna, men uden held. Mercedes raceren virkede dog klart hurtigst, men at finde det afgørende moment og komme forbi var et problem for tyskeren. Da han så for enden af langsiden prøver at komme forbi, og Senna forsvarer sig som han må, men på det tidspunkt er nedbremsningen påbegyndt og Schumacher påkører brasilianeren bagfra. Han beskadiger både sin egen bil og Sennas bagvinge og baghjul – begge kørere udgår på grund af uheldet.

Efter løbet kom dommen, og Schumacher straffes med fem startplaceringer til næste Grand Prix, som køres i Monaco. Det er således resultatet af hans kvalifikation, der bliver pålagt fem placeringer ned i rækkerne.