Timo Scheider fik revanche i dagens DTM-løb på Oschersleben. Den regerende mester blev diskvalificeret fra løbet på Zandvoort, men kunne med en super start køre sig i front i DTM-feltet.
Scheider kørte sikkert i mål foran Mattias Ekström. Martin Tomczyk gjorde dagen fuldendt for Audi med en trejdeplads. Mærket med de fire ringe på køleren har domineret hele weekenden på Oschersleben.
Danske Tom Kristensen startede på pole position, men veteranen parkerede for langt fremme i startruden, hvilket blev takseret til en drive thru-straf. Dermed var danskeren hurtigt sat ud af spillet om topplaceringerne.
Efter at have taget sin straf og de to pitstop, ligger Kristensen bagerst. På sidste omgang kører Mike Rockenfeller Alexandre Premát af, og næsten samme tid dykker Kristensen sig inden om Jamie Green og sikrer sig et point som plaster på såret.
Gary Paffett kørte igen et inspirerende race og viste sig som næstbedste Mercedes-kører med en femteplads efter Paul di Resta. Dermed formår englænderen at holde sig i front af mesterskabet med samme antal point som svenske Mattias Ekström.
Toppen i DTM på Oschersleben:
1 Timo Scheider
2 Mattias Ekström
3 Martin Tomczyk
4 Paul di Resta
5 Gary Paffett
6 Bruno Spengler
7 Maro Engel
8 Tom Kristensen
9 Jamie Green
10 Susie Stoddart
Foto: Audi Motorsport